Effektiv katalogproduktion giver muligheder i markedsføringen

» Offentliggjort aug 28, 2012

Print Friendly

Cycleurope sælger cykelreservedele og -udstyr i hele Europa. Op til 2 gange om året udsendes kataloger med det komplette produktprogram (omkring 3000 varenumre) på dansk, svensk, norsk og finsk til cykelhandlerne i alle 4 lande.

Siden 2006 har idteam udarbejdet disse kataloger i tæt samarbejde med de enkelte landes produktansvarlige og den typiske produktionstid for et katalog med ca. 230-240 sider er lige under en uge! For at det kan lade sig gøre anvendes en automatiseret katalogopbygningssoftware, der også arbejder sammen med Cycleuropes billedbank. Efter at den automatiske opbygning er gennemført foretages manuelle tilretninger af katalogindholdet, hvor nye varer promoveres yderligere og alfabetisk vareoversigt integreres.

Katalogproduktionen er så effektiv, at man i alle lande ikke længere laver traditionelle ringbind med løsblade, men i stedet producerer selvstændige limindbundne kataloger der til gengæld har relativ kort levetid. Katalogerne er således altid opdaterede på såvel indhold som priser og Cycleurope kan drage nytte af denne frihed ift. varesortimentets sammensætning.

 

“Vi sætter pris på vores mangeårige samarbejde med idteam omkring katalogproduktion. Hvert år siden 2006 er vores katalog kommet på gaden rettidigt og vores tætte samarbejde på et personligt niveau gør, at vi ikke behøver at bruge en masse tid på at informere om de detaljer i kataloget, som idteam allerede kender til og tager højde for”

Keld Nielsen,
Salgschef Danmark,
Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S

 

“2 gange om året tager jeg 2 dage ud af kalenderen og kører til Odense og laver katalog hos idteam. I løbet af disse 2 dage får vi i fællesskab indholdet helt på plads, med de individuelle tilretninger, som præsenterer vores opdaterede varesortiment bedst muligt overfor forhandlerne i Sverige. Vi arbejder intensivt og resultatorienteret om opgaven i disse 2 dage, men når det hele hver eneste gang!

Henrik Strignert,
Produktansvarlig,
Cycleurope Sverige